Hvalp og hvad så?

Vi forventer, at hunden bliver en naturlig del af familien og jeres daglige gøremål. Vi anbefaler, at I går til hvalpetræning for at socialisere og træne hunden og desuden ringtræning, hvis I har planer om udstillinger.

Vi forventer, at I anskaffer jer en hund for livet. Skulle der imidlertid ske ting, der gør, at I må afhænde hunden, betinger Kennel Beisheim sig forkøbsret. Hvis hunden bruges til avl, skal det ske efter Dansk Kennelklubs regler.

Når hvalpen er 8 uger gammel, er den klar til at flytte til sit nye hjem. Den er chipmærket, blevet vaccineret og har fået et EU-pas. Den har været til sundhedsundersøgelse hos dyrlægen, og den har fået ormekur.

Herfra vil vi gøre alt, hvad vi kan for at præge hvalpen til at være en livlig og glad hund, der kan leve i en familie med larm, musik, gæster, køreture m.m.

Kennel Beisheim er ikke nogen hundefabrik men ”kun” en hobby; en dejlig hobby og jeg vil gerne beholde en lang kontakt til mine hvalpe og hvalpekøbere og dele mine erfaringer med jer.

Venlig hilsen
Ulla