Velkommen til Kennel Beisheim

Vores kennel er ret ny, dvs. kennelnavnet er nyt. Det er ikke fordi vi har en stor Kennel, men det er praktisk at have et kennelnavn.

Vi er en ganske almindelig familie, bestående af to voksne mig (Ulla) og min mand Finn og to drenge, som er flyttet hjemmefra. Vi bor i en lille by 7 km fra Randers. Vi har en rimelig stor indhegnet have, hvor vores hunde tumler rundt, som de har lyst. Og så er der vores to hundepiger Minnie og  Menja.

Minnie er nordmand. Jeg hentede hende den 29. marts 2006. Den dag fløj jeg for allerførste gang: Tirstrup / København / Oslo og retur igen. Ud kl. 9.00 og hjemme igen kl. 19.00
Men det er en dag, jeg aldrig glemmer. Den yndigste lille hund blev min. Jeg kan aldrig takke Ivar og Gretha nok for, at den lille prinsesse kunne blive min.

At vi fik hund nr. 2 var for at få en legekammerat til Minnie. Derfor kom der en svensk bulderbasse ind i familien. 1000 tak til Britt Skarhammer for at sende livstykket Menja til Danmark. Alt ved Menja er vildt. Pibe og gø højere, løbe hurtigere, larme mere, fylde mere. Hun er så lalleglad, at det er en sand fryd. Hun er bare altid så sjov og glad.

At vi er kommet dertil, at der nu skal udstillinger, kennelmærke og hjemmeside til, var slet ikke planen fra starten. Men stille og roligt har det udviklet sig.  I vores avl vil vi naturligvis bestræbe os på at få gode, sunde og stærke hvalpe.